Skip to main content

Praktikanter/Studerende

To gange om året byder vi psykomotoriks terapeut studerende velkommen i Selvhjælp Randers. Som en del af deres praktik udvikler og gennemfører de deres egne forløb med fokus på samspillet mellem krop og psyke.

Lige nu er Emily og Emilie hos os, og de tilbyder gruppeforløb og individuelle behandlinger. Læs mere her under:

INDIVIDUELT FORLØB – Et rum med plads til dig 💚

Vi er Emilie og Emily, psykomotorikstuderende på 6. semester. Lige nu tilbyder vi gratis individuel psykomotorisk behandling hos Selvhjælp Randers.

Måske oplever du…

• Spændinger eller uro i kroppen
• Hovedpine eller smerter
• Tankemylder
• Stress eller overbelastning
• At have svært ved at mærke dig selv og dine behov

Vi kan arbejde med…

🌼 Afspænding
💬 Samtale
🧘 Kropslige øvelser og bevægelse
🌱 Kontakt til kroppen
✨ Dine ressourcer og behov

Hvordan foregår det?

Behandlingen er blid og tilpasses dig og det, du ønsker at arbejde med. Du har tøj på under hele behandlingen, så kom gerne i behageligt tøj.

Behandlingen kan foregå på en måtte på gulvet, på en briks, på en stol eller stående.

Du bliver ikke presset til noget, du ikke er klar til. Vi tager udgangspunkt i dig og følger dine signaler undervejs.

Praktisk information

⏰ Varighed: ca. 1 time
📍 Sted: Selvhjælp Randers
💚 Behandlingen er gratis

Er du over 18 år, kræver det medlemskab af Selvhjælp Randers. Det koster 150 kr. om året.

Er du nysgerrig på, om det kunne være noget for dig?

Skriv til Selvhjælp Randers på Facebook eller send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. for en uforpligtende forsamtale. 🌟