Skip to main content

Frivillig rådgiver til økonomi- og gældsrådgivning

Har du lyst til at gøre en forskel for borgere i Randers Kommune med økonomi- og gældsproblemer?

Selvhjælp Randers mangler nye frivillige med økonomisk, juridisk eller socialfaglig baggrund, som har lyst til at blive en del af vores økonomi- og gældsrådgivning. I vores økonomi og gældsrådgivning giver vi mennesker i udsatte livssituationer gratis og uvildig rådgivning om deres privatøkonomi.

Formålet er at hjælpe dem til at få overblik over deres økonomiske situation og motivere dem til at reducere deres gæld. Vores mål er altid, at borgeren får lagt en realistisk plan for deres økonomi og får en bedre livskvalitet. Som rådgiver har du forløb med borgerne, som søger rådgivning. Du hjælper med at skabe overblik og lave en handleplan.

I Selvhjælp Randers gør vi meget ud af at matche borgerens behov med rådgiverens kompetencer, så vi er sikker på at forløbet kan blive en succes for begge parter. Projektet drives af en projektleder, som står for alt det administrative, så du som rådgiver kan koncentrere dig om den økonomiske rådgivning.

Som frivillig økonomi- og gældsrådgiver skal du:

  • Være færdiguddannet eller på sidste år indenfor økonomi (fx bankrådgiver, revisor), det juridiske område eller det socialfaglige område.
  • Have flair og interesse for at privat økonomi, rådgivning, sagsbehandling, og sætte dig ind i regler/love om gæld.
  • Kunne identificere løsninger og hjælpe til at vælge strategi

Afhængig af dine kompetencer kan opgaverne være:

  • Analysere borgers økonomiske situation og evt. gældsniveau
  • Udarbejdelse af budget, økonomisk overblik eller et evt. gælds overblik
  • Rådgivning om evt. tilskudsmuligheder
  • Vejledning om rettigheder på gældsområdet og rådgivning
  • Forhandling til indgåelse af aftaler med kreditorer
  • Hjælp til ansøgning om fx gældssanering eller eftergivelse

Du skal derudover:

  • Kunne afsætte faste timer: Man har én vagt a’ to timer om ugen eller hver 14. dag. Du bestemmer selv tidsrummet (det kan være både dag- og eftermiddagstimer) – alt efter, hvad der passer dig bedst!
  • Have lyst til at arbejde frivilligt (gerne kunne forpligtige dig for mindst et halvt år)
  • Ønske at bruge dine kompetencer til at gøre en betydelig og positiv forskel for udsatte borgere
  • Kan skabe en tryg og tillidsfuld atmosfære i rådgivningen

Vi tilbyder:

  • Grundig introduktion til rådgivningstilbuddet og rollen
  • Løbende opkvalificering, samt mulighed for relevante kurser/oplæg om forskellige temaer vedr. økonomi og gæld ved samarbejdspartnere såsom Gældsstyrelsen
  • Kompetenceudvikling via Selvhjælp Randers og mulighed for deltagelse i forskelligartede kurser
  • Et godt fællesskab med de andre frivillige
  • At gøre en forskel for Randers og borgere der er i udsatte livssituationer.
  • Mulighed for at udvikler dine personlige kompetencer. Her hjælper vi mange forskellige borgere.
  • Erfaring med at arbejde med udsatte grupper (som kan bruges på CV’et)
  • Mulighed for supervision

Hvem er vi:

Vi er en selvstændig, lokalt forankret non-profit forening, der arbejder for at øge trivslen i Randers. Vores økonomi og gældsrådgivning har et samarbejde med kommunen, samt partner op med lokale aktører så vi sammen sikre et relevant tilbud for borgerne.

Vi har godt 80 frivillige, og vi arbejder for at give alle muligheden for at mødes med andre mennesker, og tale om det, der fylder. Vi ønsker at hjælpe til at mestre livet bedre - uanset hvor stort eller lille deres problem er. Vi tilbyder samtaleforløb, gruppeforløb, parsamtaler og familiesamtaler. Og med din hjælp har vi mulighed for også at tilbyde økonomi- og gældsrådgivning.

Kontakt: Melina Andersen, Projektleder for Økonomi- og gældsrådgivning på 6051 8754 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.