Skip to main content

Tilbud til spilafhængige og købemani

Spilleafhængig - hånd i håndjern

Kontakt os 

Telefon 60 51 87 54 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Derefter vil du bliver inviteret til en forsamtale med Christina, som er projektleder og vi vil sammen finde det rigtige tilbud.

Selvhjælp Randers tilbyder gruppe- og samtaleforløb for borgere med spilafhængighed og købemani. 

  • Vores forløb er ikke behandling eller terapi .
  • Vores forløb er tænkt som det første skridt på vejen til et liv uden spilafhængighed og spillegæld.
 Selvhjælpsgruppeforløb

Selvhjælpsgruppeforløbet mødes ugentligt i 8 uger og opstartes efter behov. Her mødes man med 4-8 andre, der har samme problemstilling for at kunne fortælle, lytte samt give og modtage gode råd. Gruppen faciliteres af en eller to frivillige.

Samtaleforløb

Det er også muligt at få individuelle samtaleforløb med en af vores frivillige. Hvis du tænker at det kunne være noget for dig kontakt os på 60518754

  • Tegn på du er spilafhængig kan være:

    • Du spiller for mere end du har planlagt.
    • Du har økonomiske problemer som følge af dit pengespil.
    • Dit forhold til andre mennesker kan være problemfyldt.
    • Du har store humørsvingninger.
    • Din hang til pengespil går udover uddannelse eller arbejde.
    • Du låner penge for at spille eller for at tilbagebetale spillegæld.
    • Du skammer dig over måden du spiller på, og det der sker, når du spiller.
    • Du tænker meget på hvordan du skal skaffe penge til dine spil.
    • Du spiller for at vinde det tabte tilbage.
    • Du gør ulovlige ting og lyver for familie og venner for at skaffe penge til spil eller gæld.
    • Dine omgivelser bemærker at du spiller meget og måske også at det er for penge