facebook youtube instagram linkedin mail

NY HOTLINE ÅBNER MANDAG D. 18. MAJ!

Annonce HOTLINE åbner

 

Bevilling fra Velliv Foreningen

D. 28/4-20 modtog vi en rigtig dejlig e-mail, hvor der stod, at vores ansøgning til projektet "Samtaler der samler" var imødekommet! Projektet er en opgradering af vores nuværende telefonlinje. Vi ville så gerne have en "rigtig" hotline, som kan køre som et fast tilbud. Den nuværende telefonlinje opstod pga. dette akutte behov skabt af Corona-krisen. Hver dag har Majbritt, vores daglige leder, måtte stille sin egen telefon om til dén frivillig, som var på vagt, og stille den tilbage igen. En lavpraktisk løsning, som er fin for en overgang, men nu kan hotlinen blive en mere permanent løsning. 

 

Hvem kan ringe?

Vi starter allerede mandag d. 18. maj, hvor vores frivillige vil sidde klar til at tage imod opkald. ALLE er velkommen til at ringe. Ring hvis du er ensom, hvis du gennemgår en svær skilsmisse, og har brug for at snakke med én, som står uden for det hele. Ring hvis du er blevet fyret, og synes det er svært at se hvordan du skal komme videre. Ring hvis din pårørende er blevet syg, og du har brug for at snakke med et andet voksent menneske...RING - det er gratis og annonymt. Vi fører ikke journal eller gemmer dine oplysninger. Den eneste data vi samler er antal af opkald pr. dag. 

 

Ring til tlf.nr: 88440990 alle hverdage mellem kl.16:00 - 19:00 fra mandag d. 18. maj 2020.

 

Udskriv Email